5 sætninger om Beagler

1.Når beaglens snude ”tændes” slukkes alle andre sanser.

For at forstå en beagle og den adfærd må man forstå hvad den er avlet frem til, nemlig drivende jagt. Når beagler jager, går de selv på egen hånd efter et spor, og jægeren følger efter, klar til at skyde det den støver op. Det duer altså ikke at den ikke vil gå igennem krat eller vand for at følge et spor, eller at den bliver usikker når den er alene, derfor har beagler en stor stædighed og er meget selvsikre. Når den "tager spor" hører den ikke du kalder og råber, den ser sig ikke for når den går over vejen og den glemmer alt om at den ikke må springe, eller grave sig, ud af haven. En beagle kommer aldrig til at gå uden for haven uden snor, og din have skal være godt hegnet ind. Ikke fordi den vil stikke af, men ser den noget spændende på den anden side af hegnet vil den prøve at undersøge det og følge efter det.

2.En beagle kan alt – bare du har en godbid i hånden.

Det stærke sind gør også at opdragelse af en beagle kun kan foregå ved positiv indlæring og efter ”noget-for-noget” princippet. Er du hård ved den eller skælder den ud, så gider den dig ikke og vender bare om og finder en anden at være sammen med. En beagle kan ikke ”knækkes” psykisk, og har ikke noget behov for at behage dig. En beagle arbejder ikke for dig, du samarbejder med den.

3.For en beagle er det ikke et spørgsmål om lydighed, men en spørgsmål om mulighed.

En hver ostemad på bordet er en mulighed, lige meget om den så har lært at den lydighedsmæssigt ikke må. Beaglen bytter gerne en skideballe for en ostemad. Hvis der er steder du ikke vil have din beagle, skal den aldrig have været der. Har den blot en gang været i sengen, eller sofaen, kan den til evig tid huske det og vil prøve på at komme med i sengen hver aften. Har den aldrig været i sengen eller set denne, så eksisterer det at sove i sengen ikke i dens bevidsthed. Husk derfor, giv ALDRIG en beagle mad fra bordet – så den vil resten af dens liv prøve at få dig til det igen.

4.Undervurder aldrig en beagle.

Beaglen ligger som nummer 72 på intelligens skalaen, men den er ikke dum. Den brugte test gik ud på hvor mange gange en kommando skal gentages før hunden forstår /udfører den. Dette betyder ikke den er dum, den er bare selvstændig og selvbevidst. Test hvor hunden skal løse opgaver for at komme ind til en godbid klare beagler til gengæld med bravur. En beagle har ikke en langsom indlæringsevne som dette kunne antyde, en hver beagle ejer vil kunne fortælle dig at en beagle kun en gang skal have spist af en anden skål end den normale før den til evig tid vil associere den skål med mad. Resultatet af en intelligenstest er et spørgsmål om motivation og beaglen er madmotiveret. For at forstå dens kærlighed til mad, og det at den ikke synes at have et mætheds-gen, må vi igen se på hvad den er avlet til og hvordan den normalt lever. Beagler lever og jager i flokke, og er et udpræget flokdyr. Dette betyder at når der er mad, er der en hel flok der skal dele, altså gælder det om at få så meget som mulig. En beagle vil altid mene at dens ejer sulter den og de kan skabe sig voldsomt for at fortælle at de er på sultens rand, pas derfor på ikke at falde for dette, du vil hurtigt få en tyk beagle og en tyk beagle er ikke pæn og risikere at få alvorlige sygdomme som forkorter dens liv. Dens flok bevidsthed gør også at denne race fungerer så godt som familiehund. Den elsker selskab og har brug for at være del af en flok. Denne flok behøver ikke være andre hunde, det kan være en kat, eller dens familie. Det værste for en beagle er at blive udelukket fra flokken. En beagle vil følge dig over alt, ikke for at være der for at tjene dig, nej, blot fordi den ikke vil gå glip af noget, og det kunne jo være du tabte noget spiseligt.

5.Det vigtigste ord du skal lære er ”beagle-sikring”

En beagle spiser hvad som helst, du skal altså ikke lade noget spiseligt ligge og flyde som den kan komme til. Forlad aldrig beaglen uden at rummet er ”beaglesikret”, fjern alt mad der er inden for dens rækkevidde.

Husk på: en beagle der keder sig finder selv på noget, så sørg for at motivere din beagle.

 

 

Og til alle dem der mener en beagle ikke kan opdrages:

Det mest almindelige man høre, fra folk der ikke kender beagler, er at de ikke kan opdrages eller ikke kan læres noget. Dette er helt forkert, alle hunde kan opdrages og trænes. Her er en lille video til dem der tror beagler ikke kan opdrages. Disse hvalpe er 8 uger gamle og er aldrig blevet trænet før.

Se dette link-

(Puppy Tricks With Janet Kautz at kennel Starbuck Torbay, US)